E-mail, den mest almindelige aktivitet på internettet

Bruger du internettet? Så er der stor sandsynlighed for, at du også bruger e-mail. Det er nemlig den mest almindelige aktivitet blandt Sveriges internetbrugere jf. rapporten ”Svenskarna och Internet”.
E-mail er sandsynligvis den kommunikationskanal, som er blevet erklæret død flest gange. Hver gang noget nyt dukker op – tænk bare på Instant Messaging, Facebook eller Twitter – så råber sortseerne alarm.

Men på en eller anden måde bekymrer e-mailen sig på ingen måde om de dårlige nyheder. Tværtimod.

For nylig blev rapporten ”Svenskarna och Internet 2011” publiceret – en stor undersøgelse af svenskernes internetvaner. Rapporten stiller spørgsmål om, hvad vi egentlig laver på internettet – og hvor ofte vi gør det. Og her finder vi, som er interesserede i e-mail, flere guldkorn.

Det er nemlig tydeligt, at e-mail er en af de vigtigste aktiviteter på internettet, uanset hvordan man måler.

Hvem bruger internettet?

Først tager vi et kig på, hvor mange der bruger internettet. Næsten alle, viser det sig.

• 83 % af hele befolkningen bruger internettet (3-100 år).

• I gruppen 18-65 år bruger 96 % internettet.

Det gør svenskerne til et opkoblet folkefærd. Svenskerne og deres nordiske naboer er førende på verdensplan, når det gælder infrastruktur og antallet af husholdninger, som har adgang til internettet. Der er tilpas mange brugere til, at vi egentlig ikke ser nogen stigning i antallet af brugere – men det er tydeligt, at svenskerne bruger stadig mere tid på nettet. Samtlige aldersgrupper øger deres tilstedeværelse på internettet – og der er ingen tegn på, at tendensen er ved at aftage.

… og hvad laver man der?

Efterfølgende har man spurgt, hvad vi laver på internettet. Det afhænger en del af, hvor ofte man gør en bestemt ting – rigtig mange bruger fx netbank, men størstedelen håndterer deres bankærinder én gang om måneden.

Hvis man ser på de ting, som vi foretager os en gang imellem, så finder vi en ting, som stort set alle gør: Bruger Google. Men næsten lige så mange – 95 % – skriver eller læser e-mail.
Altså: Næsten alle svenskere bruger e-mail en gang imellem.
Man har også spurgt om ting, vi foretager os hver dag. Her er det pludselig ganske få ting, der stikker ud. Avislæsning og sociale netværk ligger højt (35 %) og nyhedssøgning på 44 %. Hele 56 % søger på Google dagligt.

Men det er kun nok til en andenplads. Det, som de fleste mennesker bruger internettet til dagligt, er nemlig e-mail. Hele 64 % af alle, som bruger internettet, besøger deres indbakke hver dag.

Altså: Hvis du arbejder med e-mail-markedsføring, har du meget gode muligheder for at nå ud med dine aktuelle tilbud. Bedre end nogen anden digital kommunikationskanal.

… og hvor er man?

Den mobile revolution sætter sine spor. Stadig flere har mobiltelefon med internetopkobling – og vi bruger vores opkoblinger. Der er en stærk stigning i andelen af brugere det seneste år, og selvom der er en overvægt af yngre brugere, er stigningen tydelig i alle aldersgrupper.

Der er sket en meget stærk udvikling de seneste år, og det har medført, at internetforbruget generelt er øget. Det er altså ikke sådan, at den mobile brug konkurrerer med anden brug derhjemme eller på kontoret – det er derimod et supplement. I gennemsnit er de mobile internetbrugere opkoblet fire timer om ugen, og mange læser deres e-mail på mobilen. Den teknologiske udvikling har betydet, at e-mail i dag fungerer godt i mobilen – men som bruger bør du tænke over, hvad det indebærer, at dine breve bliver læst mobilt.

Hvad betyder dette for os, som arbejder med e-mail-markedsføring?

• Vi kan se, at stadig flere bruger internettet mere og mere.
Samtidig kan vi føle os overbeviste om, at e-mail er en central del af menneskers internetbrug – og at alt tyder på, at det bliver ved med at være sådan.

• Der er meget som taler for, at sociale medier fungerer bedst som supplement til e-mail-markedsføring snarere end selvstændige markedsføringskanaler – i det mindste for at nå en majoritet af internetbrugerne.

• Du bør tænke over en strategi til håndtering af det faktum, at flere og flere læser nyhedsbreve via mobilen. Det kan meget vel være en positiv forandring – men du bør være forberedt på, at den er her, og at den kommer til at påvirke din markedsføring!

Kilde: ”Svenskarna och Internet 2011”. Rapporten er udgivet af .SE (Stiftelsen för Internetinfrastruktur), som er en uafhængig, almennyttig organisation, der arbejder for en positiv udvikling af internettet i Sverige. .SE er ansvarlig for internettets svenske topdomæne, .se, med registrering af domænenavne samt administration og teknisk drift af det nationale domæneregister.

Rapporten kan downloades på http://www.iis.se/docs/SOI2011.pdf

Dela med dig av artikeln: LinkedIn Facebook Twitter

Strategic Services: Servicen, som sætter en helt ny standard for din e-mailmarkedsføring

Det er både utroligt enkelt og utroligt udfordrende at arbejde med nyhedsbreve. Det er let at lave breve, sende dem af sted og få et godt resultat. Men det kan samtidig være meget svært at tage skridtet videre, udvikle sin e-mail-markedsføring og integrere den med andre kanaler for at få større effekt. Løsningen kan være en gennemtænkt strategi.

– Vi er nu i en situation, hvor e-mail-markedsføring er en del af hverdagen for de fleste virksomheder. Vores kunder er driftige og dygtige, og vi er stolte over at samarbejde med så mange kreative mennesker, forklarer Anna Torkelstam fra Apsis After Sales-afdeling.

Anna har ansvaret for den hurtigt voksende afdeling. Her arbejder omkring ti medarbejdere med uddannelse, komplekse kundecases – og strategier. Hun mærker stor interesse for tjenesterne.

– Ja, der er helt klart mange, som er klar til næste skridt. Nu vil man fastlægge konkrete mål. Og når målene er tydelige, er der ingen anden kanal, som er lige så god til at opfylde dem, som e-mail. Det gælder både mht. at udnytte teknikken maksimalt og at arbejde med strategi på en tydeligere måde. Og det kan vi hjælpe med.

Mange arbejder allerede i dag med detaljeret planlægning i forbindelse med deres nyhedsbreve. Hvilke forskelle er der i forhold til at udarbejde en strategisk plan?

– Det er egentlig to helt forskellige ting, som ikke altid udelukker hinanden. En planlægning fortæller måske, hvornår man skal sende ud, og hvad man skal have med i hvert brev. Men en god strategi starter der, hvor planlægningen slutter, og tager udgangspunkt i, hvad det er, man vil opnå. Når du arbejder med en strategi, har du altid konkrete mål – og derefter tilpasser du dig efterhånden for at kunne opnå eller overgå målene.

Hvordan kan Apsis hjælpe?

– Mange tror sikker, at vi i første omgang er en teknisk leverandør, som sikrer, at vores kunder kan skabe og udsende nyhedsbreve enkelt og sikkert. Men med årene har vi skaffet os indgående viden om, hvordan e-mail-markedsføring fungerer i praksis, forklarer Anna.

– Jeg synes, at en af de vigtigste ting, hvis man vil udvikle sin e-mail-markedsføring, er, at man bør tage skridtet væk fra at arbejde efter trial-and-error-princippet. Man lærer meget ved at begå fejltagelser – men det er trods alt bedre at undgå fejltagelserne fra starten. Når man forlader sig på gennemtestet viden, kommer man det rigtige sted hen med det samme. Vi ved, hvor faldgruberne ligger. Vi ved, hvad man skal gøre for at nå målene. Og vi kan vise helt konkret, hvad du skal gøre for at nå frem.

Hvem henvender denne tjeneste sig til?

– Alle har egentlig gavn af gennemtænkte strategier, og netop denne tjeneste kan tilpasses til både små og store virksomheder. Man ser resultater hurtigst i virksomheder med korte beslutningsprocesser, men det spiller ingen rolle, om man sælger til virksomheder eller slutkunder. Alle har gavn af en god strategi.

Hvis man taler om mål, så kan de være udformet på mange forskellige måder. Har du nogle eksempler på almindelige mål?

– Mange vil naturligvis øge antallet af abonnenter på nyhedsbrevet. Men det er ofte et delmål, som har til formål at optimere trafikflowet til virksomhedens website. Og det er på sin side også et delmål, som har til formål at øge konverteringsgraden – man vil ganske enkelt have flere gennemførte bestillinger eller salg.

Men det er bare en del af måden at nå dertil på. En anden vej er at øge sin tilstedeværelse i sociale medier og at arbejde med at integrere andre markedsføringstiltag med nyhedsbrevene. Vi, der arbejder med Strategic Services, kræver et ret stort engagement fra virksomheden, der anvender tjenesten – men det giver til gengæld også så meget tilbage.

Hvordan fungerer det rent praktisk?

– Det hele starter med, at vi sammen ser på, hvilke ressourcer der er, og hvilken modenhed der er i virksomheden. Derefter fastlægger vi mål og udarbejder et konkret roadmap.
Når vi har startet processen op, holder vi løbende kontakt i løbet af året og afstemmer planerne i forhold til, hvordan det ser ud i virkeligheden. Alt, hvad vi foretager os, tilpasses direkte til kundens virksomhed. Normalt har vi en times telefonmøde hver måned, hvor vi gennemgår indsatserne, resultatet og planlægningen for næste måned. Vores arbejde giver resultater – tydelige og konkrete resultater!

Og sidst, men ikke mindst – hvis jeg er interesseret, hvad gør jeg så?

– Skriv en mail til os på aftersales@apsis.com så kontakter vi dig. Vi vil hjælpe flere virksomheder med at udvikle deres e-mail-markedsføring!

Sharing is caring: LinkedIn Facebook Twitter

Købe adresselister til e-mail – kan man det?

Mange er i tvivl om, hvorvidt man kan købe lister med e-mailadresser, som så kan anvendes med markedsføringsmæssigt sigte.

Svaret er både ja og nej. Ja – man kan godt købe den slags lister. Men nej – det er ikke nogen god idé, og i de fleste tilfælde er det ikke tilladt.

Men hvorfor? Spørgsmålet er helt relevant, hvis man ser på sagen i et traditionelt markedsføringsperspektiv. Der er visse ligheder mellem eksempelvis direct mail – adresserede reklameforsendelser – og e-mailmarkedsføring, som betyder, at det kan være en god idé at få begreberne på plads.

De to markedsføringsmetoder er måske ikke søskende, men i hvert fald nært beslægtede.

De tilbyder personligt adresseret markedsføring med målbar effekt. Men samtidig med at de ligner hinanden, er der også store forskelle.

Det gælder ikke kun det indlysende forhold, at direct mail er et analogt medie, mens e-mail er helt digital. Nej, de største forskelle drejer sig om synet på modtagerne, og hvilken type kontakt man har til sine læsere.

Hvis du ønsker at lave en udsendelse på papir, som skal med posten, kan du let købe navne og adresser til den tiltænkte målgruppe. Det er hurtigt, praktisk og effektivt, og det giver normalt et forholdsvis godt afkast på investeringen.

Det er et etableret system, som har udviklet sig over lang tid. Og selv om e-mail næppe kan siges at være en ny aktør på scenen, er det et medie, som stadig er under udvikling og bliver en stærkere og stærkere komponent i mange virksomheders markedskommunikation.

Mange, som tager skridtet fra direct mail til e-mailmarkedsføring, bliver derfor overraskede, når de forstår, at det her med adresser slet ikke fungerer på samme måde.

Der er to grundlæggende forskelle:

• Lovgivningen
• Relationen til modtagerne

Lovgivningen: Du må ikke sende til hvem som helst.

Den første forskel kan du læse om i loven. Iflg. markedsføringsloven er det nemlig kun tilladt at sende kommerciel e-mail til modtagere, som aktivt har bekræftet, at de accepterer at modtage breve fra en bestemt afsender. Det betyder, at det er uproblematisk at købe en adresseliste – men at den ikke kan bruges til noget, fordi enkeltpersonerne på listen ikke har givet deres samtykke til at modtage e-mail fra dig.

Men hvordan er det med info-adresser, altså adresser, som ikke kan knyttes til enkeltpersoner, men til en virksomhed som helhed? Her er vi inde i en gråzone. Men selv om det ikke er forbudt, skal du nok spørge dig selv, om du ønsker at bevæge dig ind i en juridisk gråzone.

Relationen: Du ønsker ikke at sende til hvem som helst.

Du må altså skaffe dig adresserne på en anden måde, hvilket i første omgang kan virke som en besværlig proces og negativt for e-mailmarkedsføringen. Men egentlig er det lige modsat – det er en styrke. For hvis du anskuer det modsat, kræver loven, at alle, du sender til, faktisk ønsker, at du gør det. Du påtvinger ingen noget – du kommunikerer med en gruppe mennesker, som har en positiv indstilling til dig og dit budskab.

Og det er en væsentlig forskel.

Det er nemlig betydeligt nemmere at kommunikere med nogen, som er positivt indstillet lige fra starten. Og det betyder, at du kan sende din meddelelse til betydeligt færre modtagere, men alligevel opnår et godt resultat.

Du må altså ikke sende til jens.jensen@virksomhed.dk, hvis ikke Jens har givet dig sin tilladelse. Men ønsker du egentlig at sende noget til Jens, hvis han ikke vil have dine breve? Er der ikke en stor risiko for, at han får et negativt indtryk af din virksomhed?

Jo, mange reagerer negativt, hvis de modtager e-mail, som de ikke har bestilt. Modtagerne er betydeligt mere følsomme, når det gælder e-mail, de har ikke har bedt om, sammenlignet med eksempelvis adresserede reklameforsendelser i postkassen.

E-mailmarkedsføring kræver derfor en anderledes holdning til relationen mellem afsender og modtager.

Snarere end at sende information, som du formoder vil være interessant, indgår du i en kommunikation med dine modtagere.

Du bliver nødt til at gå den lange vej og samle abonnenterne op – en efter en. Det kan virke lidt mere besværligt end at købe en liste med adresser – men belønningen kan dog være så meget større.

Husk, at dine abonnenter faktisk ønsker, at du sender information til dem – og at e-mail efter deres opfattelse er en virkelig god måde at bevare kontakten på. Læs mere i vores artikel her.

Hvis du vil have tips om, hvordan du får nye læsere, så læs mere om at hverve nye abonnenter her.

Sharing is caring: LinkedIn Facebook Twitter

Sådan lykkes du med e-mailmarkedsføringen – fem succeskriterier

For at du kan få virkeligt udbytte af din e-mailmarkedsføring, kræver det både en dedikeret indsats og analysearbejde. Begynd med at tage pulsen på din markedsføring, som den er i dag – så ved du, hvor du står. På den måde har du et fundament, du kan bruge som udgangspunkt, når du går videre med nedenstående skridt.

Der er fem succeskriterier, som danner grundlaget for en vellykket e-mailmarkedsføring:

1. Definér dine mål

Hvilke forretningsmæssige mål har du? Hvad vil du opnå med e-mailmarkedsføringen? Uanset hvilke svar du kommer frem til, skal du opstille så præcise mål som muligt, og du skal sørge for, at alle, der arbejder med din e-mailmarkedsføring, har kendskab til målene.

Du bør også gå et skridt videre og fastsætte mål for hver enkelt kampagne, du gennemfører, så du kan tilpasse dit budskab til gruppen af modtagere.

2. Definér dine modtagere

Hvorfor tror du, at dine modtagere besluttede sig for at abonnere på dine breve? Hvad forventer de? Hvilke af dine modtagere har størst potentiale for at reagere på en kampagne på den måde, som du gerne vil have det?

Når du analyserer, hvad dine modtagere foretrækker, kan du få værdifulde tips om, hvordan du skal udforme dine meddelelser – og samtidig holder du dine forventninger til resultatet nede på et realistisk niveau.

3.Svar på dine abonnenters eget spørgsmål: ”Hvorfor er dette interessant for mig?”, når du fastlægger indholdet

Tekst og design skal fokusere 100 procent på fordelene for abonnenterne, for at du kan opnå et godt resultat. Budskabet skal være knyttet til dine mål.

Hvis du ikke kan opnå begge formål samtidig, bør du overveje med dig selv, om du overhovedet skal udsende meddelelsen.

4. Test

Når du tester, bliver det lettere for dig at finde det rigtige budskab, frekvens, udsendelsestidspunkt og meget mere. Ved at teste lærer du mere om, hvad dine modtagere ønsker at få ud af din e-mailmarkedsføring.

5. Overvåg resultaterne, og lav regelmæssige analyser

Hvis du løbende overvåger og analyserer resultaterne, vil du få de nødvendige ressourcer, og ledelsen vil forstå, at e-mailmarkedsføringen er en vigtig faktor. Det vil også gøre det lettere for dig at rette kursen ind, så du hele tiden kan leve op til abonnenternes forventninger og behov.

Ønsker du at få mere strategisk viden?

Kelly, som har skrevet denne artikel, arbejder i After Sales-afdelingen med fokus på strategisk tjenesteydelser på Apsis’ hovedkontor i Malmø. Hvis du vil vide mere om strategisk arbejde med e-mailmarkedsføring, er du meget velkommen til at sende en mail til aftesales(at)apsis.com

Sharing is caring: LinkedIn Facebook Twitter

Sådan udnytter du tidsaspektet og nyhedsværdien i dine e-mails – Del 2

Hvis du deltog på et af vores morgenmadsseminarer i foråret 2011, husker du sikkert, at jeg talte om vigtigheden af bl.a. timing, situation og aktualitet, når vi sender e-mail. Denne artikelserie i to dele tager udgangspunkt i mit foredrag og har til formål at opfriske din hukommelse og give dig ideer til, hvordan du sender e-mails.

Et af de forhold, som har påvirket os meget over de sidste 15 år, er eksplosionen af information. Og i de sidste fem år har den enkelte borger også fået mulighed for at publicere ting og sager. I dag er det ikke kun medierne, der kan give udtryk for egne holdninger. Alle har chancen takket være de sociale medier. Hermed er der opstået en helt ny scene, du kan optræde på. Men samtidig har alle andre muligheden for at bidrage, og de kan også diskutere netop dig. De sociale medier kan blive en scene, som åbner op for dialogen mellem dig og dine kunder.

I denne artikel vil jeg også tale om, hvad vi kan lære af den direkte tilgang, der kendetegner de sociale medier, og hvordan vi kombinerer det med vores e-mailmarkedsføring.

Hurtighed og nyhedsværdi

Der er en stor styrke i det, der foregår i realtid. Når du følger med i nyhedsstrømmen, kan du pludselig få en enestående mulighed for at give udtryk for din egen holdning. Jeg taler ikke om, at du nødvendigvis skal skrive noget om de nyheder, der kommer i TV Avisen eller Nyhederne. Nyheder kan jo også være branchespecifikke. Tricket er at gribe en nyhed så hurtigt og tidligt som muligt og give den din helt egen vinkel.

En variant er, at du selv skaber dine nyheder, din egen eksklusivitet. Tror du, at der er mennesker, som er parat til at betale 2.000 kr. for et nyhedsbrev? Ja, hvis det, du tilbyder, er tilstrækkeligt eksklusivt og relevant. Et eksempel herpå er den svenske V75-guide Express. Her er der fokus på hurtighed og eksklusiv nyhedsværdi. Guiden udsendes som en mail hver fredag eftermiddag. Her kan abonnenten læse seneste nyt om de heste, der starter om lørdagen. Nyhedsbrevet indeholder alverdens fakta, så hvis du spiller, kan du træffe fornuftigere beslutninger.

Aktualitet og tendenser – vores fælles tidsopfattelse

Den stadige strøm af informationskanaler og den mere direkte kommunikation over hele kloden har styrket vores fokus på, hvad der sker i verden. I denne situation er det også lettere at opfatte nye tendenser med det samme og udnytte denne viden i din markedskommunikation.

Et naturfænomen som eksempel

Et enkelt, men effektivt eksempel er at udnytte de aktuelle emner, vi går og taler om. Det var koldt sidste vinter. Rigtig koldt. Og vejret var på alles læber. Vi talte alle om, hvilken fimbulvinter det var. Hvad gjorde så tøjbutikken Campadre? De brugte vejret i deres nyhedsbrev. I emnefeltet kunne man læse: ”Kulden bider sig fast udenfor – kig indenfor hos os! Vi har varmt undertøj og meget mere!”. Dette er et af mange eksempler på, hvordan du kan øge relevansen og finde argumenter for, at dine abonnenter skal købe hos netop dig – ved at du bruger det, folk taler om, og vinkler det på en måde, som er interessant for din virksomhed.

Et mediefænomen som eksempel

I Sverige kender de fleste den populære tv-serie Solsiden, hvis de ikke selv følger med i den. Skandiabanken er blandt tv-seriens sponsorer og får derfor vist sit logo i forbindelse med serien. Og Skandiabanken ved, hvordan man skal udnytte et mediefænomen. Solsiden har været en stor succes, og mange diskuterer serien ved kaffeautomaten, ved middagsbordet eller ved busstoppestedet. Hvad gør så Skandiabanken i et af sine nyhedsbreve? Jo, banken laver en kobling til den dagsorden, der præger folks samtaler og medierne. Det sker først og fremmest med emnefeltet: ”Ny Android-app – Fortsat højt afkast – Hvem af dem på solsiden er du?”. Ved at knytte erhvervs- og kundenyheder til bankens sponsorat og dens aktualitet skaber Skandia en vindersituation for sig selv. Når man åbner nyhedsbrevet, kan man se, at der er linket til en test, og her kan man som lovet se, hvem på solsiden man er.

Et advarende ord om aktualitet og om at handle i realtid

- tænk hellere efter en gang for meget end en gang for lidt.

Selv om det kan være en stor fordel at arbejde med markedsføring baseret på realtid og at reagere på hændelser i realtid, så er det en rigtig god ide at tænke det, du gør, igennem en ekstra gang. Med realtidskommunikation gælder reglen nemlig, at du kan få problemer i realtid, hvis du begår fejl – og det er jo ikke let at ændre noget, der allerede er sket.

Et eksempel herpå er den amerikanske tøjdesigner Kenneth Cole. I starten af den eksplosive krise i Cairo her i 2011 kom der en masse diskussioner og rapporteringer på Twitter. Hashtag’et #Cairo var blandt de mest populære. Dengang vurderede Kenneth Cole, at det var en unik mulighed for at lave markedsføring. Det var en lejlighed til at opnå god eksponering gennem et hashtag, som mange fulgte. Han lavede derfor den tweet, som du kan se på billedet nedenfor.

Ikke helt uventet kom der utroligt mange reaktioner. Og de var ikke specielt positivt indstillede over for Kenneth Cole. Det, som i begyndelsen kan have virket som en god ide, en uskyldig reklameaktivitet, forvandledes på få sekunder til en gedigen varemærkekatastrofe. Lad dette være et advarende eksempel. Vi vil ikke skræmme dig fra at arbejde med markedsføring i realtid, men husk altid at tænke en ekstra gang over tingene, før du handler.

Tendenser og aktualitet: Når du handler på den rigtige måde, kan du tilføre din markedsføring en effektiv dimension ved at benytte de sociale medier og e-mail.

Og forresten: Hvis du har spørgsmål, kan du sende dem til mig på Twitter: @BjarteFalck

Sharing is caring:

LinkedIn Facebook Twitter

Apsis køber Zoomio aktiver

Apsis har erhvervet de væsentligste aktiver såsom software, varemærker og kundedata fra konkursboet af den danske Email Service Provider Zoomio.

Der er indgået aftale med konkursboet om yderligere oppetid på platformen.

For at blive informeret om den fremtidige proces vedrørende Zoomio platformen og fri migreringsmulighed til
Apsis’platform, skal du indtaste dine oplysninger nedenfor.

Bemærk venligsthvis du er eksisterende bruger af Zoomioplatformen, at det også er påkrævet at Apsis modtager
tilladelse til at e-maile dig, idet tilladelse hertil ikke kan ikke overføres fra et selskab til et andet.

Hold mig opdateret om Zoomio platformen og migration til Apsis’ platform

E-mailafsenderens værktøjskasse

– værktøjer til at justere din e-mail

Som for alle andre håndværkere er der nogle ting, der skal fungere, for at e-mailafsenderen kan lave et gedigent stykke arbejde. Der er brug for viden, materialer og de rigtige værktøjer.

I denne artikel finder du en række værktøjer, som du kan bruge i dit arbejde med e-mail. Der findes alt fra finmekanisk værktøj til store høvle til det mere grove arbejde. Nogle af værktøjerne tager udgangspunkt i det, vi talte om på vores morgenmadsseminarer i begyndelse af 2011, mens andre er baseret på vores egen erfaring og de undersøgelser, vi har gennemført.

Her præsenterer vi syv værktøjer, som du kan få glæde af i din e-mailkommunikation:

+ 24% i rækkevidde

Dette værktøj er let at arbejde med, og det tager ikke lang tid at blive fortrolig med det. Hvis du har deltaget på et af vores morgenmadsseminarer, så genkender du sikkert tallet i overskriften. Du vil opleve denne procentuelle forbedring, hvis du indsætter delelinks til sociale medier i dine udsendelser. Det er næsten for godt til at være sandt, men det betyder, at du kan øge rækkevidden af dine udsendelser med hele 24%.

Hvis du indsætter delelinks og sender din mail til 1.000 personer, kan du altså potentielt nå 240 flere personer, end hvis der ikke er delelinks.

Få styr på, hvad der allerede fungerer godt

Dette e-mailværktøj kan nærmest sammenlignes med et waterpas. Med denne metode kan du se, hvilken del af dit materiale der er i water med målgruppen, og hvilken del der ikke er.

Når du deler din udsendelse op og tester det forskellige indhold på mindre og tilfældigt udvalgte dele af din liste, kan du med ret stor sikkerhed forudsige, hvilken effekt et specifikt indhold vil have på alle modtagere. Denne metode benævnes ofte splittest og kan anvendes på bl.a. emnefelter, indhold, afsendernavn og tidspunkt for udsendelse.

Film med i den udsendte e-mail

Al respekt for tekst og billeder – det er effektive midler til at lokke abonnenter til at klikke. Men hvorfor ikke også udnytte film som medie? Der har hidtil været nogle begrænsninger for at indsætte levende billeder i dine e-mails.I Hotmail Active Views kan du eksempelvis afspille Youtube-klip direkte i mailen. Men langt fra alle mailklienter accepterer i dag bevægelige billeder. Derfor kan det være en god idé, at du ved, hvordan du enkelt skaber en illusion af, at der er et filmklip i din mail, som kan afspilles.

Hvis du indsætter et screendump, eller klistrer et ”Play”-ikon oven på et billede, ser det ud som om, der er indsat et videoklip i din mail. Når abonnenten klikker på billedet, føres han eller hun videre til en landingsside, hvor filmen kan afspilles. Det er en enkel metode, som skaber blikfang og giver lyst til at klikke.

Identificér dit varemærkes ambassadører

Måske husker du det fra vores morgenmadsseminarer i begyndelsen af 2011. Der er nogle abonnenter, som interagerer mere med dine udsendelser og dit varemærke end andre. De engagerer sig mere i dit materiale, og de taler mere om dig. Fortjener de så ikke også lidt ekstra opmærksomhed? De gør jo faktisk noget positivt for din virksomhed.
Fordelen ved at kende og kommunikere med sine ambassadører er, at begge parter drager fordel af det, og at brugerne kan gå hen og blive endnu bedre ambassadører for dig og dit varemærke. Husk, at du potentielt set kan øge rækkevidden med 24% ved hjælp af deleknapper. Ved at arbejde med relationen til dine ambassadører kan du utvivlsomt udvide denne rækkevidde med en del procent.

Op til 40% flere klik på spørgeskemaer

Tydelighed er alfa og omega i enhver kommunikation. Det er let at tage tingene for givet og antage, at modtagerne er helt med på, hvad man mener og vil. Glem ikke, at der hele tiden kommer nye abonnenter til – og at de ofte ikke kender noget til dine udsendelser. En måde at få flere til at deltage i dine spørgeundersøgelser er at tilbyde abonnenterne noget til gengæld. Og hvis du tilbyder dem en form for bonus eller præmie, er det endnu bedre. Fremgangsmåden er at understrege tydeligt, at de, der svarer, modtager en belønning – dog uden at sige præcist, hvad de får. Når vi selv har brugt denne metode, har vi forbedret vores klikfrekvens med op til 40%.

Individualiserede udsendelser

Vi har nævnt det tidligere, men det er værd at gentage: Personlige udsendelser skaber bedre relationer, giver mere tillid og er mere engagerende. Hvilken overskrift og indledning foretrækker du?

1. Hej
Grib chancen for at forbedre jeres kunderelationer med personligt tilpassede udsendelser.

2. Hej Lena
Grib chancen for at forbedre dine kunderelationer med personligt tilpassede udsendelser.

Husk, at hvis du ikke har navnet på alle dine abonnenter, så skal du overveje, hvor du placerer dynamisk tekst. I eksempel 2 fungerer overskriften, selv om der eventuelt mangler et navn. Hvis du indsætter et navn eller en anden dynamisk tekst midt i en sætning, er der en risiko for, at der opstår en grammatisk fejl, hvis en abonnent har et tomt datafelt. Der er dog stadig mange kombinationer, som er sikre at bruge, og derfor skal du ikke lade dig afskrække af en abonnementsliste med nogle huller.

Et par eksempler:

Nu, ##Navn##, starter forårsudsalget!
Grib chancen, ##Navn##, for at få en bedre kondition.
Nu er din pakke ankommet til os, ##Navn##.

Lær din målgruppe at kende

Der er få forhold, der vil få så positiv effekt på dine e-mailudsendelser som dette punkt. Husk, at e-mail blot er en form for kommunikation, et medie til at skabe dialog. Når du skal kommunikere med nogen og overbevise dem om noget, så er det en stor hjælp for dig at vide noget om dem på forhånd. Det er en god anledning til at indsætte nøjagtige demografiske data i din e-mailliste, så du efterfølgende kan filtrere dine udsendelsesrapporter og observere, hvilken adfærd forskellige segmenter af dine abonnenter har.

Andre måder at forstå mere om din målgruppe er at gennemgå undersøgelser om adfærd, kendetegn osv. Du kan begynde med at læse, hvad vi kan fortælle om din målgruppe. Vi gennemfører fra tid til anden opinionsundersøgelser af repræsentative udvalg af den svenske befolkning. Svarene på de spørgsmål, vi stiller, præsenteres efter køn og alder og er ledsaget af forskellige konklusioner.

Klik her for at lære mere om, hvordan forskellige alderskategorier deler med andre.

Klik her for at læse om, hvilke kilder forskellige alderskategorier anvender, når de skal finde interessant materiale.

Styrken i at kombinere og svagheden i at gøre for meget

Bemærk, at effekten af et redskab er afhængig af flere faktorer. Nogle redskaber fungerer godt sammen, mens andre kan give et dårligt resultat, når de kombineres – eller hvis der benyttes for mange på én gang. Og selv om du bruger et bestemt redskab, er det ikke ensbetydende med, at resultatet bliver optimalt hver gang. For at du kan nå det allerbedste resultat, kræver det som nævnt viden og de rigtige materialer. Ellers får du ikke finmekanikken til at fungere. Hvis et bestemt redskab ikke er relevant i forbindelse med din udsendelse, hvilken glæde har du så af det?

Du skal overveje relevansen af det, du foretager dig.

For hvilken håndværker har glæde af kassen med det bedste værktøj, hvis han ikke ved, hvordan værktøjet skal bruges?

Del artiklen: LinkedIn Facebook Twitter

Du husker vel, at du kan følge os på Twitter og Facebook?

Vi deler bl.a. nypublicerede artikler, billeder og filmklip.

Minimér abonnentens usikkerhed – og skab tillid

- her giver vi råd, som hjælper dig på vej

I skrivende stund er der gået et par uger, siden vi afholdt vores sidste seminar på den første forårsturné i 2011. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle jer, som kom og lyttede med på vores seminarer i Malmö, Göteborg og Stockholm. I denne artikel vil jeg gerne tale videre om det, mit indlæg handlede om – nemlig hvordan du skaber tillid, når du sender e-mail.

En af de faktorer, der for alvor kan spænde ben for tilliden til e-mail, er følelsen af usikkerhed.

Usikkerhed er noget, som opstår i de fleste kommunikationsformer og relationer, og som kan udspringe af forskellige uafklarede forhold:

Hvad er baggrunden for vores relation?
Hvor meget kan jeg tillade mig at sige?
Hvad forventes der af mig i denne relation?
Hvad kan jeg selv forvente?
Hvad sker der, hvis jeg ikke vil være med mere?

Vi erfarer hen ad vejen, hvad der er legitimt

Internettet har været en central del af vores liv i snart 20 år. Vi har langsomt, men sikkert gjort os personlige erfaringer. I dag er vi velforberedt og ved, hvad vi skal passe på, og hvad der kan skabe irritation eller usikkerhed. Hvis vi klikker på et forkert link eller giver e-mailadressen til en forkert virksomhed, så kan der ske besværlige ting og sager.

Virus, hackede konti, uønsket e-mail – konsekvenserne kan være mange. Mange gange danner vi vores indtryk og konklusioner uden at tænke nærmere over det, i vores underbevidsthed. Vi er blevet så opmærksomme på usikkerheden, at vi mange gange slet ikke behøver at fokusere bevidst på det.

Stigende handel på internettet

Vi foretager flere og flere transaktioner og køb på internettet. Sikkerheden bliver hele tiden større, og vi bliver også bedre til at beskytte os mod kriminelle handlinger. Folk er generelt ikke så usikre i dag som for nogle år siden. Vi ved, hvordan vi skal bære os ad for at holde os på sikker grund.

Men hvordan skal vi som e-mailafsender forholde os til det?

– Det er jo os, der kontakter modtageren og tager initiativet.

Hvis nogen kontakter dig og som en anden støvsugersælger forsøger at prakke dig noget på, så er din første reaktion formentlig en del skepsis og usikkerhed. Du har svært ved at acceptere disse overtalelsesforsøg og utroværdige løfter, som virker for gode til at være sande.

Hvis den samme person tager kontakt til dig og i stedet præsenterer sig, stikker en finger i jorden og stiller et par enkelte og relevante spørgsmål om dig, så vil du højst sandsynligt finde det mindre ubehageligt. Måske bliver du ligefrem interesseret og vil gerne vide mere. Når personen siger tingene på en tydelig og overskuelig måde, så får du mere tillid og føler dig tryggere.

Det klare budskab er vigtigere end at forsøge at overtale. Det vil sige: I hvor høj grad kan en interessent påvirke resultatet af mødet med dig? Kan vedkommende sige sin ærlige mening, og må han eller hun vide, hvad relationen går ud på?

Et par råd, som er med til at fjerne usikkerheden:
Vær klar og tydelig lige fra begyndelsen.
Vær åben – ingen lukkede døre.
Lyt og reagér i forhold til, hvad modtageren siger.

Et klassisk eksempel på, hvordan du optræder tydeligt og tillidsvækkende

Her følger et eksempel på, hvordan et klart førstehåndsindtryk af en e-mailkommunikation kan være:

Det hele starter med en enkel og tydelig abonnementsformular på virksomhedens website.

Virksomheden (Flowers), som tilbyder abonnementet, præsenteres tydeligt. Desuden informeres brugeren om, hvor ofte nyhedsbrevet udsendes, nemlig en gang om ugen. Længst oppe til højre sammenfattes det i få ord, hvad abonnementet handler om, nemlig at man lærer at dyrke blomster.

Flowers spørger kun efter de oplysninger, som virksomheden som udgangspunkt behøver at få fra abonnenten, nemlig navn og e-mail. Det hele bliver meget afslappet. Og hvis den potentielle abonnent ønsker at læse mere om, hvad abonnementet går ud på, så er det muligt at klikke på informationsknappen, som findes længst nede til højre.

Nogle minutter efter, at en person har tilmeldt sig som abonnent og bekræftet det, lander den første mail – en velkomstmail.

Hvis du var med på et af vores morgenmadsseminarer i marts 2011, så ved du, hvor høj en åbningsfrekvens velkomstmails normalt har. Det ville være dumt ikke at benytte denne situation til at skabe ekstra tillid med en klar og tydelig kommunikationsform. I eksemplet til venstre kan du se, at det, som fylder mest, er selve hovedformålet med udsendelsen, nemlig at byde velkommen og bekræfte det nye abonnement.

Preheaderen, som ligger længst oppe til venstre, angiver tydeligt: ”Velkommen som abonnent”. Afsenderen er synlig med både mailadresse og logo i headeren. Længst nede på siden findes abonnentens kontaktoplysninger til afsenderen, men derudover er der også et link til afmelding. Det er dette grundlæggende indhold, som også de følgende nyhedsbreve har. Det er med til at skabe mere tillid, når det, der optræder grafisk og strukturelt i starten, går igen i efterfølgende udsendelser.

Tydelighed er vigtigere end overtalelse

Når vi taler om behovet for at få potentielle og eksisterende abonnenter til at føle sig mindre usikre, så må vi fremhæve tydelighed som en altafgørende egenskab. Når du angiver tydeligt:
- hvad der tilbydes
- hvem der gør det
- hvor ofte det sker
- hvad der forventes af modtageren
- hvad modtageren selv kan gøre for at påvirke

… så minimerer du følelsen af usikkerhed og kan skabe tillid gennem din e-mailkorrespondance.

Tydelighed er vigtigere end overtalelse

Del artiklen: LinkedIn Facebook Twitter

Du husker vel, at du kan følge os på Twitter og Facebook?

Vi deler bl.a. nypublicerede artikler, billeder og filmklip.