APSIS Pro med Zapier

Nu kan du skabe enkle letvægtsintegrationer mellem APSIS Pro og dine yndlingswebapplikationer med Zapier. Du får hverken brug for koder eller ekstra ressourcer – blot rene, automatiserede processer, der virker!

Hvad er Zapier?

Har du nogensinde ønsket, at dine webapplikationer spillede bedre sammen? Zapier er det online automatiseringsværktøj, der får dig til at høre englene synge. Værktøjet forbinder nemlig dine yndlingsapps (faktisk mere end 750 af dem!) og skaber herigennem aktiverede workflow eller ”zaps”, der automatiserer bestemte handlinger.

På den måde kan dine data og kundeinformationer bevæge sig gnidningsløst fra én applikation til en anden, så du har friheden til at klare andre opgaver. Er det ikke bare supersmart?

APSIS Pro & Zapier:

Aktiverede workflow ...

Når du integrerer din APSIS Pro-konto med Zapier, åbner det op for en række nye muligheder! Du kan eksempelvis tilføje en ny deltager til APSIS Pro Event, hvilket derefter aktiverer et workflow i Zapier og den app, du er forbundet med. Et andet eksempel er, hvis du udsender mange sms-notifikationer til dine kunder. Her kan du opsætte et workflow, der aktiveres, når du får en ny sms i din indbakke.

... og automatiserede opgaver

Du kan såmænd også benytte denne integration til at automatisere de forskellige opgaver i APSIS Pro. Du kan bl.a. oprette/opdatere abonnenter, sende transaktionsbårne e-mails eller opdatere status for en deltager i APSIS Pro Event. Hvordan gør du det? Opsæt integrationen gennem Zapier via en app som Google Sheets, Zendesk, Facebook Lead Ads og lignende. Herefter er det blot at nyde synet af data, der flyver fra det ene miljø til det andet!

Hvilken type opsætning?

Du har ikke brug for særlig meget, når du skal integrere APSIS Pro med Zapier. Når du har aktiveret din APSIS API, skal du blot oprette en Zapier-konto. Det er alt! Du har således hverken brug for erfaringer med kodning eller support fra vores udviklere. Du kan derfor oprette dine workflow mellem de forskellige apps og APSIS Pro med ganske få klik.

 

© APSIS International AB. Alle rettigheder forbeholdes.