Resultat af spørgeundersøgelse: Hvor kommer det egentlig fra – det, som vi videresender?

I en tidligere artikel kunne vi konstatere, at mange mennesker faktisk videresender ting og sager. Men hvor på internettet kommer de ting fra, som vi videresender? Nu tænker du måske, at det jo er det samme spørgsmål igen, men blot omvendt. Hvis mennesker foretrækker at tipse andre pr. mail, så er det vel også den vigtigste kilde til interessante ting, vi kan tipse om? Her finder du svar og tips til, hvordan du kan bruge resultatet til at forbedre din egen e-mailmarkedsføring.

Sandheden er, at budskaber ikke bare videresender sig selv. Der skal være en kilde, hvor det hele starter. Vi stillede følgende spørgsmål:

Fra hvilken internetkilde kommer den største del af de interessante ting, som du bagefter videresender til dine venner og bekendte?


Vi knyttede 11 mulige svar til spørgsmålet. Svarene er blandede. Nogle af dem refererer til kildemedier og andre til sociale medier, mens nogle af dem er både og.

Tre giganter

Det digitale område er domineret af tre kilder: Aviser/blade, facebook og e-mail. Derfor virker det som en god overordnet mediestrategi at integrere e-mail med sociale medier og samtidig arbejde med pressemedier.
Det er en interessant detalje, at facebook trods sin unge alder har kæmpet sig op på andenpladsen. Årsagen hertil kommer vi dog ikke nærmere ind på her.

Varierer internetkilderne efter alderen?

Det ses tydeligt, at folks medievaner ændres med alderen. Også informationskilderne er vekslende. Det er desuden interessant, at selv om der er store udsving i de enkelte kilders popularitet alt efter alderskategori, så er der bestemte aldre, hvor en eller flere kilder potentielt møder hinanden og repræsenterer den samme procentandel.


Vi kan se det mønster, at det øverste lag af kilder er mere koncentreret hos de 23-35-årige. Hermed mener vi, at der kun findes to kildemedier i toppen, nemlig aviser/blade og facebook. Derefter er der et langt hop ned til de øvrige kilder. De unge i alderen 15-22 år har et mere varieret digitalt kildebillede end de 23-35-årige. Det gælder både topplaceringerne i diagrammet og den procentuelle fordeling. I den yngste kategori findes grundlæggende tre kilder øverst: Først facebook, derefter aviser/blade og endelig på tredjepladsen YouTube.

Hos de 36-55-årige kan vi opdele i tre kildelag. I det øverste lag ligger aviser/blade for sig selv. Derefter kommer der et mellemlag med e-mail og facebook. De resterende kilder er placeret i det nederste lag. I den ældste alderskategori finder vi nærmere en opdeling i to grupper, en høj og en lav. Den øverste gruppe består af aviser/blade og e-mail. Denne alderskategori er desuden kendetegnet af en høj procentuel andel, som ikke videresender ting fra internettet til deres venner (21,6%).

Hvad kan vi lære af resultatet?

Som i vores tidligere undersøgelsesartikler er det vigtigt at understrege, at konklusionerne varierer efter, hvilken målgruppe du henvender dig til. Der er som bekendt forskellige grupperinger i den personmasse, som har deltaget i vores undersøgelse. Hvordan disse grupperinger svarer, kan variere meget. Det samme gælder også organisationernes forskellige målgrupper – adfærden kan nogle gange kan være anderledes end svaret hos det repræsentative udvalg i vores undersøgelse.

Det skal også understreges, at spørgsmålene indeholder begrebet ”interessante ting”, som utvivlsomt kan fortolkes på forskellige måder. Det, som er interessant for den ene, kan være uinteressant for den anden. Nogle foretrækker måske at videresende interessante ting med e-mail, mens de samme personer måske hellere spreder sjove ting på facebook. Det vigtige at se den helhed, tallene indgår i. Der kan være usynlige forbindelser mellem forskellige kanaler. Eksempelvis ville en nyhedsartikel ikke nå ud til så mange modtagere, hvis e-mail eller facebook teoretisk set blev udelukket. Så ville ”aviser/blade” som svarmulighed måske få en høj procentandel, men budskabet ville blive spredt mindre sammenlignet med, at eksempelvis facebook og e-mail også blev anvendt. Så selv om en kanal er ensbetydende med en høj grad af videresendelse, betyder det ikke nødvendigvis, at du uden videre skal bruge denne kanal. Så kan du miste læsere.

Resultatet af denne artikel kan bruges som støtte, når du planlægger, hvilke medier du ønsker at bruge i din kommunikation. Hvis du undersøger de forskellige alderskategorier og fordelingen af kilder, kan du få hjælp til at forstå, hvad der er vigtigst for dig at satse på, og du kan også se, hvilke kanaler du skal give mere fokus. Du kan bruge resultatet på et overordnet plan og dermed forbedre din kommunikation. Men du kan også gå i dybden og sammenligne forskellige resultater og dermed forsøge at forstå, hvor målgruppen får sin information fra, og hvordan de videresender den. Har det din interesse, kan du læse vores tidligere artikel om, hvordan ting spredes på internettet, og derefter kombinere det med resultatet af denne artikel.

Ønsker du at gå endnu videre, er det også en god idé at få baggrundsviden om, hvorfor vi egentlig spreder ting. Dette og meget andet om e-mail og sociale medier præsenterer vi i en mere omfattende artikel, som udkommer i 2011.

Indtil da: Læs, afprøv og tag ved lære.