Hvorfor spreder vi ting på nettet?

Vi har i tidligere artikler fortalt om undersøgelsesresultater, der fortæller, hvordan vi spreder ting, og hvor det, vi spreder, egentlig kommer fra. I 2010 gennemførte vi en række undersøgelser på et demografisk repræsentativt udsnit af den svenske befolkning. Vi fulgte op med en CINT-undersøgelse i Norden i 2011.

Hvordan ser det så du? Hvorfor spreder vi ting, og kan vi henvise til forskellige årsager, baseret på bl.a. aldersgrupper og køn?

Vi stillede følgende spørgsmål (efteråret 2010): Hvilken af følgende svarmuligheder beskriver bedst, hvorfor du eventuelt spreder noget på nettet?” Svaret var ikke åbent, men derimod knyttet til otte forskellige svarmuligheder.

Årsagen til, at vi spreder ting, er tæt knyttet til alderen

I aldersgrupperne 15-22 år og 23-35 år spreder man primært noget på nettet, fordi man synes, det er spændende. Nyhedsværdien har også betydning, men langt mindre end underholdningsaspektet.

Der sker først en udjævning, når vi kommer op i aldersgruppen 36-55 år. Her er der til gengæld en større andel, som ikke spreder information videre. I denne aldersgruppe er årsagerne i højere grad, at noget virker engagerende og har nyhedsværdi. Delingsværdien af noget, som er spændende og underholdende, mister sin førsteplads i denne aldersgruppe og må overlade æren til nyhedsværdien. Et stykke herunder ligger ”engagerende”. Det er også i denne aldersgruppe, at andelen af personer, som slet ikke spreder information, er størst.

Nu har vi jo ikke fået hele sandheden på bordet, eftersom vi har valgt kun at give bestemte svarmuligheder i undersøgelsen. Der er helt sikkert andre og flere mulige årsager til, at mennesker vælger at videresprede ting. Et eksempel kan være, at der er en gevinst i form af eksempelvis bonuspoint, penge eller andre former for belønninger. Det giver dog alligevel et tydeligt fingerpeg at kigge på resultatet, og når det bliver kombineret med statistikken fra vores øvrige undersøgelser, har du et godt grundlag for at forstå dine målgrupper.

Skal vi tage højde for selvcensur?

Når vi overvejer spørgsmålet om, hvorfor vi spreder ting, kan vi også med fordel diskutere svarenes pålidelighed. De svarmuligheder, vi gav, må alle siges at have en følelsesmæssig indfaldsvinkel. Betyder det, at respondenterne udøver selvcensur i deres svar? Det påpeges igen og igen i artikler og undersøgelser, at mennesker deler med andre for at give andre et bedre billede af sig selv og påvirke omverdenens opfattelse af dem.

Er der virkelig så lav en andel, der primært deler med andre for at skabe sig et bedre renommé? Er det måske sådan, at vi gør det uden at reflektere over det – at det er en underliggende faktor, som altid indgår? Er det måske sådan, at bevidstheden først nu ved at vågne op, og at diskussionen om personlige varemærker i sociale medier endnu ikke har fået sit store gennembrud? Havde vi fået andre og mere afslørende svar, hvis vi havde stillet spørgsmålet anderledes og undersøgt, om de personer, der deler ting, tænker på, hvordan de opfattes af andre, når de spreder noget bestemt?

Større betydning af personlige varemærker på nettet?

Lad mig nævne et interessant punkt i statistikken. Mens det for samtlige aldersgrupper gælder, at under 1% har den opfattelse, at en forbedring af renomméet er den primært årsag til, at de viderespreder ting, er der dog en gruppe, som skiller sig ud. Blandt de 15-22-årige svarer 3,6%, at den primære årsag til, at de viderespreder ting, er, at de gerne vil forbedre deres renommé. Spørgsmålet er, om det er et aldersspørgsmål, eller om det er begyndelsen til en ny tendens, som vil blive fastholdt i denne generation og påvirke andre, måske oven i købet hos yngre generationer?

Betydningen af en persons renommé eller personlige varemærke online bør have sammenhæng med den værdi/prioritet, som personen giver internettet. Hvor vigtigt og prioriteret noget er i en persons liv, kan bl.a. aflæses af, hvor lang tid personen bruger på det.

Det fremgår af vores undersøgelse for 2010, at 76% af unge i alderen 15-22 år bruger mere end 1 time om dagen i sociale medier. I alderen 23-35 år er tallet faldet til 57%, og blandt de 36-55-årige er tallet 34%. I den sidste aldersgruppe ligger tallet på 30%. Det er interessant, at hele 21% af den yngste aldersgruppe oplyser, at de bruger 3-4 timer på sociale medier om dagen.

Hvis vi retter blikket mod Apsis E-mailbarometer 2011, Del 2 om sociale medier, kan vi også se, hvor udbredt brugen af sociale medier er i de forholdsvis unge aldersgrupper. Brugen af Facebook, chats, blogs, fora og communities er allerhøjst i de to yngste aldersgrupper (-15 år og 15-22 år).

Sharing is caring:

LinkedIn Facebook Twitter