Mest læste

Andreas Ferm Andreas Ferm

E-mailskolen: Billeder og billedblokering

Vi har tidligere skrevet om billeder og billedblokering, og du finder blandt andet en mere teknisk artikel her. Der er dog en række grunde til at gennemgå det helt fra bunden. Forudsætningerne ændrer sig hele tiden for alle, som udsender e-mail, og hvad der var normen for blot et år siden, kan have forandret sig fuldstændigt, hvis en af de større e-mailklienter er blevet opdateret.

Når vi her hos os skal udsende vores eget nyhedsbrev, må vi tage højde for Microsofts klienter Outlook og Entourage, men i stadig højere grad også webklienter som Gmail og Hotmail. Statistikken varierer fra branche til branche, og der kan være mange grunde til at undersøge, hvordan størstedelen af dine læsere vælger at åbne mails.

Planlæg dit brev: Hvor mange billeder er der brug for?

Overvej følgende allerede i designfasen: Hvor mange billeder skal vi have med i vores brev? Er hele designet baseret på billeder, eller er de med i brevet som et ekstra krydderi? Hvis der er brug for billeder i dit brev, så skal der naturligvis være plads til det. Der er mange situationer, hvor en tekstversion ganske enkelt ikke er nok, og så gælder det om, at du sørger for at få dit brev frem på den rigtige måde, og at det bliver åbnet af så mange modtagere som muligt.
Alle, der udsender breve, skal også tænke på, at brevet bør fungere som en trækkrog, der kan lede læserne hen til dit website.

Sammenfatning: Et godt brev skal …

• nå frem til de modtagere, som virkelig ønsker det
• vise billeder på en god måde i så mange e-mailklienter som muligt
• ikke blive sorteret fra i de mest almindelige spamfiltre
• kunne læses og forstås, selv om billederne ikke bliver vist.

Bed om at være en afsender, der er tillid til

Når du er en afsender, der er tillid til, betyder det, at modtageren har sagt til sit e-mailprogram, at du er troværdig. Så antager programmet, at du ikke sender spam, hvorefter brevet går direkte igennem og viser billederne automatisk. Funktionen ”afsender, der er tillid til” kan se forskelligt ud hos forskellige e-mailklienter, men det er generelt afgørende, at du er registreret i modtagerens adressebog. Så ved systemet, at alt, hvad der kommer fra denne adresse, er godkendt.

Sådan får du dit brev til at fungere, selv om der ikke billeder med

Du skal sørge for at skrive, hvad brevet handler om, i en almindelig og enkel tekst. Hvis du lægger tekst ind i et billede, kan det se virkelig flot ud – men hvis modtageren ikke ser billedet, bliver teksten heller ikke vist. Og i det scenarie er dit brev helt uden indhold.

En god emnelinje skal angive det allervigtigste. Ud over at emnelinjen er nøglen til, at brevet overhovedet bliver åbnet, er en god emnelinje et vigtigt kriterium for, at man beslutter sig for at få vist billeder i brevet.
Du skal have tydelige links i brevet, og de skal lægge op til handling. Du ønsker, at dine læsere fortsætter fra brevet til et andet miljø, som du fuldstændigt kontrollerer, nemlig dit eget website. Derfor er det vigtigt med tydelige billedlinks, men det er også nødvendigt med tekstlinks, som lokker til at klikke. Brug lidt ekstra tid på at skrive noget andet end bare ”Klik her” eller ”Læs mere” – det giver resultater! Du er velkommen til at læse mere om linktekster her.

Skriv ALT-tekster til alle billeder. En ALT-tekst beskriver alt det, der findes på billedet. Det betyder, at man har en idé om indholdet, hvis billedet ikke bliver vist, eller hvis man af en eller anden grund anvender talesyntese til at læse indholdet i brevet op. Hvis du vil lære mere om, hvordan du gør dit nyhedsbrev mere tilgængeligt, kan du klikke her.

Tilpas til mobile læsere

For modtagere, som læser deres breve på en mobil enhed, fungerer e-mail og billedvisning ret godt. Det er en stor forskel sammenlignet med situationen for få år siden, da det var meget besværligt at håndtere e-mail på mobiltelefonen. Teknikken har taget et stort skridt fremad, ikke kun hvad angår mobiltelefoner, men også hele den infrastruktur, der omgiver dem – i dag er der ingen, der tænker på, at begrænset båndbredde kan være et problem.