Mest læste

Andreas Ferm Andreas Ferm

E-mailskolen 11: Sådan kommer du i gang med at bruge sociale medier

Mange, som arbejder med e-markedsføring, kan gode lide, at det er så enkelt og målbart, og at det giver tydelige resultater. Samtidig kan det være fristende at eksperimentere med nye kommunikationsformer i kombination med e-mail. Sociale medier er en spændende mulighed, som fungerer bedre og bedre – ikke alene i de personlige relationer, men også for virksomheder og organisationer. Er det for sent at hoppe på toget, eller venter de sociale medier stadig på perronen? Og har vi, som blev født i en tidsalder, hvor faxen var et højteknologisk fænomen, nogen mulighed for at tilpasse os den nye kommunikationsverden – på trods af vores forældede syn på markedsføring?

Men først og fremmest: Kan vi på en eller anden måde komme i kontakt med nye personer, som er interesserede i vores varer og tjenesteydelser – og kan vi udtænke måder, som giver vores nyhedsbreve en længere levetid, og som betyder, at vi når ud til flere modtagere?

Fax e-postJa, det er bestemt muligt. En vigtig pointe i forbindelse med brugen af de sociale medier er, at alle er velkomne. Unge, gamle, private, virksomheder og organisationer. Der er plads til alle, og alle kan indgå i en sammenhæng, som giver mening for netop dem. Men – det samme fungerer ikke for alle.

For dig, som arbejder med e-markedsføring, drejer det sig især om at finde logiske og velfungerende måder at kombinere e-mail og sociale medier.

Et godt udgangspunkt er først at se nærmere på de muligheder, der ligger lige for. Det kunne være at indsætte delelinks til sociale medier i dine e-mailudsendelser. Udnyt de værktøjer, du har – når du har adgang til et moderne e-mailværktøj, får du værdifuld statistik over, hvordan dine nyhedsbreve bliver delt i de sociale medier. Det betyder, at du kan se, præcist hvor mange der har videreformidlet brevet til deres egne kontakter, og hermed har du også mulighed for at vurdere effekten af dine delelinks.

Når du så føler dig parat til det, kan du gå videre og afprøve andre måder at kommunikere med dine kunder på. E-mail kan til enhver tid være krumtappen i dine kommunikationskampagner, men hvis du vil bruge de sociale medier, skal du beslutte dig for, hvor aktiv du vil være, og hvor stor en investering – af både tid og penge – du ønsker at foretage.

Fem starttips om sociale medier:

Sociala medier och e-post

1. Du skal opfordre abonnenterne

Du kan bede andre mennesker om at synes om dig ved at bruge en Synes godt om-knap på Facebook. Opfordr dem til at dele det, du skriver, med så mange som muligt. Måske er det ikke så naturligt for dig at bede andre om at synes godt om dig. Men er det ikke det, reklame til alle tider har handlet om? Delelinks er en enkelt og veletableret måde at tilbyde læserne en mulighed for at videredistribuere dine breve eller kommentere dem på anden vis. Hvor mange forskellige sociale medier skal man sende links til? To? Tre? Så mange som muligt? Det afhænger af din virksomhed. Facebook synes at være en indlysende løsning, men herudover er det i stor udstrækning op til dig selv at beslutte, hvordan du vil bruge de sociale medier.

2. Beslut dig for …

Beslut dig for, om du gerne vil synes godt om, eller om du gerne vil deles – eller begge dele. Dit endelige mål er under alle omstændigheder at få trofaste og engagerede læsere, men vejen dertil er ikke nødvendigvis den samme. Måske er det bedst for din virksomhed blot at tilbyde dine læsere gode måder til at dele dine breve med andre på. Det kan også være, at din virksomhed i højere grad er afhængig af internettet – så er der behov for en større tilstedeværelse i sociale medier. Det vil sige: Det kræver stort set intet af dig at have delelinks til Twitter, men hvis du vil have, at folk skal kunne lide din side på Facebook, kræver det en større indsats.

3. Din opfordring skal være tydelig

Din opfordring skal være tydelig – det er ikke nok med bare et ikon. De små ikoner, som viser, at man kan interagere med indhold i et nyhedsbrev eller en artikel, er blevet så almindelige, at de er en naturlig del af vores digitale hverdag. Sammenlign med almindelige tekstlinks på et website – engang stod der “Klik her” alle vegne, men med tiden er vi blevet immune over for opfordringen og er begyndt at kræve et større resultat, for at vi klikker. I dag er det også gået sådan med delelinks. Fortæl, hvad læseren efter din mening skal gøre – så er sandsynligheden større for, at han eller hun faktisk gør det. Altså: Du skal ikke bare have et Facebook-ikon – du skal også skrive noget i retning af “Synes om os på Facebook” eller “Del nyhedsbrevet med andre på Facebook”.

4. Hvor placerer du dine links?

Hvor placerer du dine links? Hvis dit brev er langt, og du lægger delelinks langt nede i sidefoden, er der en stor risiko for, at der ikke bliver lagt mærke til dem. Prøv i stedet at placere dem på et godt synligt sted og integrere dem i layoutet på en intelligent måde – i stedet for blot at indsætte dem et sted, hvor der er par ledige kvadratcentimeter.

5. Kan dine læsere selv skabe noget?

Kan dine læsere selv skabe noget? En god måde at engagere modtagerne på er ved at give dem mulighed for at deltage og skabe indhold. Det første, man tænker på, er websites, som sælger en vare, og hvor brugerne kan anmelde noget, de har købt. Men der er mange andre ting, som kan vække interesse: Konkurrencer og undersøgelser, som viser, hvad andre synes om – og også brugerfora kan give aktiviteten et boost.

Sidst, men ikke mindst:

Husk, at du ikke behøver at opgive noget af det, du kan lide ved e-mailmarkedsføring, for at komme i gang med at bruge sociale medier. Du skal i stedet blive ved med at have fokus på, at dine aktiviteter skal have målbare mål. Sociale medier skal kunne betale sig at benytte, fuldstændig som e-mailmarkedsføringen betaler sig.

Del artiklen: LinkedIn Facebook Twitter