Apsis leverer løsninger til nyhedsbreve og anden e-mail markedsføring
Läs om e-postmarknadsföring på svenska Lœs mere om e-mail markedsføring på dansk Les om e-postmarkedsföring på norsk Lisätietoja sähköpostimarkkinoinnissa suomeksi Meer weten over e-mailmarketing in het Nederlands Learn about e-mail marketing in english
  • Hjem
  • Apsis Newsletter Pro
  • Værd at læse
  • Om Apsis
  • Artikler
  • Apsis nyhedsbrev

Nyheder

  • E-mail skolen 2010 - Del 1
  • Sådan fungerer links til sociale medier i e-mail
  • Twitter og e-mail-markedsføring
  • Nye trendord er wave, wavelet og blip
  • Vil e-mail dø ud?

Mest læste

  • Sjove designs, der virker
  • Hvordan skal mit brev se ud?
  • 10 hurtige tips
  • Så sender Legebørsen tilbud
  • Twitter og e-mail-markedsføring
Författare

Apsis

Vil e-mail dø ud?

"E-mail vil ikke forsvinde. Nogensinde, formentlig. Før robotterne slår os alle sammen ihjel."

Paul Buchheit, grundlæggeren af Gmail.

Spørgsmål er: Kan vi stoppe med at sende e-mail? Vil der komme en dag, hvor vi ikke vil sende flere e-mail? Svaret er – nej. Det er oplagt, at vi som leverandør af et værktøj til e-mail svarer således, men jeg vil gerne forklare hvorfor.

E-mailen er blevet erklæret død flere gange, end man kan tælle.

Uanset om det drejer sig om blogge, RSS, LinkedIn, Facebook, MSN eller noget andet medie, er e-mail ofte krumtappen i den nye tjeneste, både når det drejer sig om markedsføring og for selve brugeren. Faktum er, at mange af disse tjenester har behov for e-mail for at kunne fungere.

Facebook og LinkedIn har tilmed en egen e-mail-klient indbygget i værktøjet. Men nye tjenester kommer og går. Visse uddør eller slår ikke igennem som først antaget. E-mail er fortsat en kanal med stabil vækst, der føles behagelig for alle at kommunikere med.

Jag har nogle gange fået spørgsmål om, hvorvidt Google Wave bliver til en "e-mail-dræber". Det er vanskeligt at sige, men vi, der arbejder med e-mail, er endnu ikke begyndt at skælve. Selv ventede jeg længe med at teste Google Wave, og det tog også tid at sætte mig ind i løsningen, eftersom min invitation via e-mail blev forsinket af én eller anden grund... Forstår I, hvor jeg vil hen?

For at vende tilbage til Buchheit havde han endnu ikke været i stand til at teste Google Wave, men der lå tre invitationer i hans indbakke. Han mener, at Google Wave i større grad skulle agere som et samarbejdsværktøj og gøre hverdagen og arbejdet enklere for brugeren. Han tror ikke på, at det kommer til at erstatte hverken e-mail, Twitter eller Facebook.

Sociale medier og andre nye tjenester vil være et perfekt supplement til e-mail-markedsføring, hvilket giver yderligere digitale muligheder til at tilvejebringe meningsfulde, målbare konversationer. I stedet for at tænke, at man skal satse på den ene eller anden type digital markedsføring, vil den velovervejede markedsførende sørge for, at der skabes en løftestangseffekt for alle platforme, som supplerer hinanden, med henblik på at give modtageren eller læseren dette rette budskab til den rette tid.

E-mail er fortsat noget, vi hælder til. Og selvom Goggle Wave eller en anden ny tjeneste skulle overtage dele af det, vi foretager os med e-mail i dag, vil det tage tid for gennemsnitspersonen at kunne håndtere tjenesten. Paul Buchheit siger endvidere om Google Wave, at selvom det har mange fantastiske funktioner, vil der går nogle år, før der findes en rigtigt god version, som giver en poleret oplevelse. Og selvom det skulle erstatte visse kanaler, vil disse stadig blive anvendt. Sammenlign det med direkte reklamer, som er dyre, en trussel mod miljøet og moderat påskønnet af mange, men stadig fortsætter med at havne i vores postkasser, til trods for at der findes så mange nye markedsføringskanaler.

Anna Maria Virzi siger i en artikel i Clickz, at fremtidens digitale markedsføringskanaler kommer til at supplere hinanden. Hun fortæller om kæden Papa John's Pizza med 3.300 restauranter. For dem har e-mail ligeså stor betydning som nogensinde før. Ikke mindst i forhold til muligheden for at lære deres læsere at kende gennem statistikken fra det udsendte.

Man anvender Facebook til at rekruttere nye abonnenter. I løbet af ni dage kunne de, der blev tilhængere af deres gruppe, deltage i en udlodning om to billetter til NCAA Men's Final Four i Detroit. Hvad blev resultatet? 45.000 personer blev tilhængere. Hele kampagnen gav 130.000 nye e-mail-adresser, som de efterfølgende kunne gøre brug af i markedsføringsøjemed.

De lægger fortsat annoncer op på Facebook med henblik på at udbygge varemærket, lægger bilag i emballager, så kunder kan få rabatkuponer, udsender direkte reklamer og SMS samt gør brug af trykte annoncer i dagspressen.

Meget taler for, at sociale medier, Google Wave og Facebook bidrager til, at vi ændrer vores måde at kommunikere på, men der er intet, der peger på, at disse kommer til at erstatte e-mail. Det eneste, der skulle kunne udgøre en trussel imod e-mail her, er selve e-mailen. At vi misbruger kanalen og sender uønsket e-mail, ganske enkelt.

En god markedsføringskombination samvirker og giver bedre resultater, end hvis du gør brug af kanalerne enkeltvis. Brug Twitter, Facebook, blogge, RSS, MSN, Google Wave og e-mail til at gøre det, du vil gøre. Giv værdi til dine kunder og kontakter i relevante budskaber, der kommer på det rette tidspunkt – hvad enten det drejer sig om sociale medier eller e-mail.

For at vende tilbage til Paul Buchheits ord i begyndelsen af artiklen: Jeg tror ikke, at robotter kommer til at udgøre en trussel imod menneskeheden. Af samme grund er jeg overbevist om, at e-mail vil være blandt de vigtigste af vores kommunikationskanaler, selv i fremtiden.

Hvad tror du om e-mailens fremtid? Send gerne din mening til mig på lars.nilsson@apsis.se


Apsis Newsletter Pro

Markedsundersøgelser

Søgemaskine markedsføring

E-postskolen

Internetmarkedsføring

Teknik

Brugeren i fokus

Etik

Øvrigt

Apsis Danmark
Studiestræde 39, 1. Sal
1455 København K
Tlf: 70 22 71 70

www.apsis.dk | info@apsis.dk

Support

Tlf: 70 22 71 75

support@apsis.se

Partner

Tlf: +46 (0)708 - 42 12 09

partner@apsis.dk